onsdag den 4. december 2013

Perth 2 - en advarsel og Scarborough Beach

Vores første nat i campervanen tilbragte vi i Kings Park, som I kunne se lidt af i forrige indlæg. Da vi efter et toiletbesøg om morgenen kom tilbage til campervanen havde vi fået et A4 papir i forruden, som sagde, at det ikke var lovligt at campere i parken og at det ville koste 1.000 AUD (ca. 4.900 DKK). Så efter en hurtig morgenmad tog vi benene på nakken og kørte mod Scarborough Beach, som ligger nordvest for Perth centrum. Her tilbragte vi så hele dagen med dels at bade og hen på aftenen at nyde den smukke solnedgang over havet - en ting, som østaustralierne jo ikke kan.
Scarborough Beach før solnedgang.

Scarborough Beachs amfiteater.

Vi havde haft dejlige 29 grader denne smukke onsdag.

Vandet var køligt, men forfriskende da vi badede. Bølgerne var store nok til surferne, men små nok til at man ikke umiddelbart druknede, haha - ja en af bølgerne ødelagde da godt nok min stille og rolige gang til det dybere vand!

Med to håndklæder at sidde på slog vi lejr og gjorde klar til en smuk solnedgang.

Dejlig udsigt!
 



Ca. kl. 19.15 gik solen ned og efterlod denne smukke himmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar