tirsdag den 3. december 2013

Perth 1 - lufthavnshjemløs og bankkrise!

Så er vi tilbage igen i Brisbane efter en lille uges ferie midt i ferien - det er jo hårdt at holde så meget ferie! Som I ved gik turen til Perth, hvor vi landede omkring midnat, men eftersom at vi ikke kunne få vores campervan før kl. 8.30, måtte vi tilbringe natten i Perth lufthavn. Der var omkring 30-35 andre, som også sov i lufthavnen, så da vi ankom til bagagebåndet og havde fået vores bagage slog vi lejr .. ja .. lige ved siden af bagagebåndet faktisk! Vi så bl.a. nogle som sov i mellem to rækker af bagagevogne og ellers havde folk lagt sig i hjørnerne, så de ikke lå i vejen. Vi fik dog ikke meget søvn før bagagebåndet startede og vi blev bedt om at rykke os. Med kun en ind-checket taske og to skoletaske rykkede vi vores ydmyge soveplads lidt og fik ca. 2 timers søvn oven i den første time.
Men foruden en dårlig nats søvn fandt vi også ud af at min danske konto var blevet lukket pga. en manglende adresse. Jeg havde derfor ikke fået min SU (ca. 5.700 DKK) d. 29. november, som også var grunden til at vi fandt ud af at kontoen var lukket. For Danske Bank havde INTET sagt og intet sted fremgik det at den var lukket. Så godt 13.000 DKK stod låst fast på min danske konto, og for at gøre tingene endnu sværere for os, så var pengene vi havde overført fra Runes danske konto stadig "i luften" på vej til den australske. Så da vi stod og skulle betale for at kunne få campervanen måtte vi tømme samtlige lommer, betale med alle mønterne vi havde på os og tage lidt fra de kort, som vi nu engang havde. Så f*** Danske Bank og mange andre bandeord efter dem, for ikke at meddele deres kunder, at de bare uden videre lukker deres konti!!
Men takket være en MEGET hjælpsom og sød mor (Susanne Skjold) fik vi reddet tingene på plads efter nogle dage og adskillige opkald til diverse myndigheder (Danske Bank, Borgerservice, SU kontoret og SDU). En tidsforskel (7 timer i Perth), manglende adgang til en scanner (for at scanne pas og sygesikring) osv. hjælper jo heller ikke lige frem! Men men alt skulle være på plads, hvis Danske Bank ikke løber mere bag ryggen på os.
P.s. Der er lige kommet et "Movember" indlæg op fra d. 1. december! Gå ikke glip af det! ;-)
Vores dynetæppe, to hovedpuder og så et håndklæde til hver for at skåne hofte og skuldre for det hårde underlag i lufthavnen.

Her har vi ham så! Apollo!

Rune med vores frokost: tun i vand, toast og lemon sodavand, fordi vi havde brug for en stor flaske.



Campervanen havde både køleskab, mikrobølgeovn, vask, to blus og diverse basale køkkensager.

De to bænke i bilen laves til en dobbelt seng ved at ligge to plader i midten. Der kan ydermere sove en øverst oppe, men eftersom at vi kun er to, er det ikke nødvendigt.



Sommer! <3

Kings Park! Og vi følte os også som konger, da vi fandt parkering med både strøm (til bilen, computer og mobil), vand og toiletter!


Vi ville spare på strømmen, og Danske Bank sørgede for, at vi sparede på pengene. Sååå mere studenter-eksotisk blev det ikke end: discount nutella og billig toast til morgenmad samt nudler, baked beans og spaghetti til aftensmad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar