Her nu får I dog en hurtig lille update om dagens og aftenens nytårsforløb:
Vi (Rune, Anders og jeg) skal se fyrværkeriet fra et sted ved navn "Mrs. Macquaries Road" i Royal Botanic Garden. Stedet kan rumme op til 17.000 mennesker og vil eftersigende blive fyldt tidligt på dagen. Derfor har vi her ved 8-tiden været vågne i over 2 timer, fået årets sidste bad i den nærliggende svømmehal og har så småt fået pakket til hvad vi skal bruge idag (mad, drikke, solcreme, hatte osv.) - vi får vist op til 28 grader i løbet af dagen! :D
Grundet den 10 timer store tidsforskel mellem Danmark og Sydney vil vi råbe "Happy New Year" når kl. er 14:00 i Danmark og formentlig sove tungt, når det bliver jeres tur til at tage imod 2014.
Jeg vil om muligt lave indlæg i løbet af dagen/aftenen, men kan ikke garantere noget. En ting er dog sikkert, I ønskes alle et rigtig godt nytår og et KÆMPE STORT tak for at følge bloggen. Og så passer vi selvfølgelig på os selv og hinanden i aften :-)
P.s. I får lige linket til den officielle hjemmeside for fyrværkeriet i aften, hvis I selv skulle have lyst til at kigge lidt nærmere på sagerne: Sydney New Year's Eve
Hej Helle og Rune
SvarSletJeg vil med glæde følge linket og sende jer alle tre tanker samt ønsker om et godt nytår kl. 14 dansk tid.
Kærlig hilsen
Helle's mor
I lige måde, begge to. Og tusind tak for de interessante opdateringer og de mange billeder.
SvarSletKh, Peder