tirsdag den 31. december 2013

Nytår!

Takket være en historisk langsom internet forbindelse på biblioteket tog det evigheder at uploade billederne til de sidste blogindlæg. Det betyder dog ikke at I skal snydes for de sidste oplevelser vi havde i 2013 - I vil få dem i starten af det nye år.
Her nu får I dog en hurtig lille update om dagens og aftenens nytårsforløb:
Vi (Rune, Anders og jeg) skal se fyrværkeriet fra et sted ved navn "Mrs. Macquaries Road" i Royal Botanic Garden. Stedet kan rumme op til 17.000 mennesker og vil eftersigende blive fyldt tidligt på dagen. Derfor har vi her ved 8-tiden været vågne i over 2 timer, fået årets sidste bad i den nærliggende svømmehal og har så småt fået pakket til hvad vi skal bruge idag (mad, drikke, solcreme, hatte osv.) - vi får vist op til 28 grader i løbet af dagen! :D

Grundet den 10 timer store tidsforskel mellem Danmark og Sydney vil vi råbe "Happy New Year" når kl. er 14:00 i Danmark og formentlig sove tungt, når det bliver jeres tur til at tage imod 2014. 

Jeg vil om muligt lave indlæg i løbet af dagen/aftenen, men kan ikke garantere noget. En ting er dog sikkert, I ønskes alle et rigtig godt nytår og et KÆMPE STORT tak for at følge bloggen. Og så passer vi selvfølgelig på os selv og hinanden i aften :-)

P.s. I får lige linket til den officielle hjemmeside for fyrværkeriet i aften, hvis I selv skulle have lyst til at kigge lidt nærmere på sagerne: Sydney New Year's Eve

mandag den 30. december 2013

Shrine of Remembrance

Mandag d. 23. december lagde vi vejen forbi Shrine of Remembrance - et mindested for australske kvinder og mænd, som hjalp til i 1. verdenskrig. Stedet bød på et kæmpe monument med en flot udsigt ud over Melbourne samt et lille museum med diverse billeder og ting fra 1. verdenskrig. Fokusset lå dog umiddelbart på luftfartøjerne brugt i 1. verdenskrig.
Vi er nu oppe på dag 6 siden vi forlod Brisbane: vi har kørt 705 km i bilen.

Shrine of Remembrance monumentet





Loftet inde i monumentet

På et bestemt tidspunkt af året skinner solen igennem et lille hul i loftet fra forrige billede og lyser ned på denne sten. Da vi ankom til stedet stod der en vagt og en masse andre mennesker, og vi holdt sammen et minuts stilhed for de faldne, mens et kunstigt lys gled hen over stenen for at vise hvordan det ser ud, når solen rammer stenen.


Rune på toppen af Shrine of Remembrance med Melbourne by i baggrunden.

Melbourne skyline!



Melbourne vejr! Koldt, blæsende og overskyet! 


En samling af medaljer!







Victoria Market og Melbourne Museum

Søndag d. 22. december tog vi på Queen Victoria Market i Melbourne. Markedet er enormt stort, har åbent fem dage om ugen (tirsdag og fra torsdag til søndag) og sælger alt tænkeligt: frugt, grønt, brød, kød, souvenirs osv. osv.! Det åbnede i 1878 og er selvfølgelig navngivet efter Dronning Victoria af England - deraf også staten Victoria, som Melbourne ligger i. Man kan nemt og hurtigt bruge mange penge dér - især med alle de mange friske grøntsager. Vi købte dog kun nogle gule ferskner, som var ekstremt lækre! Vejret i Melbourne denne dag var skidt - køligt og med regn ind i mellem - så vi fortsatte vores søndag på Melbourne Museum, hvor det heldigvis var gratis at komme ind. Vi fik set nogle forskellige udstillinger, bl.a. en om dinosauere, en om insekter (heriblandt alle de klamme og store edderkopper, som Australien har at byde på) og en udstilling om mennesket og sindet.
Inde i hallerne hvor der sælges diverse friske fødevarer.









På Melbourne Museum.


Du ved at julen er lige rundt om hjørnet, når selv dinosauerne har nissehuer på.

En KÆMPE (og ikke mindst ægte) blæksprutte)


Rune er her inde i en myre koloni.

Skærmbilledet viser hvordan en flues syn er.

Jep, der står Sydney... Adder badder!

Forskellige kænguru arter.
Og apropos kryb! Dette billede er fra den dag vi pakkede vores ting ned i Brisbane og gjorde os klar til at tage afsted. Som I kan se er den vandrende pind ca. halv så stor som Runes sko, som er en størrelse 44.

Bedre sent end aldrig

... og så er jeg tilbage på pinden igen! Højtiderne bringer desværre mange lukkede butikker og steder med sig, hvilket også medførte et lukket bibliotek i Melbourne d. 25. og 26. december. Så min plan om at skrive inden vi tog mod Sydney mislykkedes, og blev ikke bedre af, at samtlige biblioteker på vej mod Sydney også var lukkede. Men bare fordi vi i løbet af aftenen d. 26. stak af mod Sydney og er nået hertil igår aftes (søndag aften), så betyder det ikke, at I skal snydes for hvad vi har lavet i mellemtiden! Så hold fast, for der er en god håndfuld oplæg på vej! :-D

P.s. Jeg håber, at I alle sammen har nydt jeres juleaftener og juledagene derefter! Vi har tænkt meget på Jer og savner Jer selvfølgelig alle sammen rigtig meget! <3

lørdag den 21. december 2013

Melbourne City!

Igår (fredag d. 20. dec.) ankom vi ud på eftermiddagen til Geelong igen, hvor vi fik os et bad (ved en offentlig badeanstalt) og derefter kørte mod Melbourne centrum! Vi fandt en parkeringsplads, som efter kl. 18.30 var gratis at holde på, så der parkede vi bilen for resten af natten. Vi gik rundt i byen og fandt frem til en kinesisk restaurant ved navn, Noodle Kingdom, hvor vi fik indtaget et STORT og ordentligt måltid lækker mad! Derefter gik vi i seng og faldt i søvn til lyden af biler omkring os, for Victoria Street (hvor vi parkede) ligger MIDT inde i centrum! Idag d. 21. dec. stod vi tidligt op for at flytte bilen inden kl. 7.30, hvor det ikke længere var gratis at parkere dér. Vi kørte mod en industri havn, hvor vi parkede og fandt den nærmeste Coles (supermarked). Efter en omgang morgenmad: toast m. nutella (vi købte 4 dåser med 450 g i for 2 AUD, dvs. 20 DKK i alt!) og solbærmarmelade, kørte vi mod centrum igen og parkede samme sted, som hvor vi sov. Siden ved 13-tiden har vi så siddet på State Library of Victoria med adgang til gratis strøm og internet, hvor vi nu her kl. 17:29 så småt vil lukke ned og tænke på at lave os noget aftensmad. Jeg håber, at I vil nyde blogindlæggene, og så må alle I trofaste og dejlige læsere af bloggen her have en rigtig glædelig jul! Jeg skal nok sørge for, at vende tilbage inden vi drager mod Sydney d. 26./27. december.
Geelongs offentlige badeanstalt, hehe.

Geelong strand.


Og SÅ er vi i Melbourne, hvor de har deres såkaldte "Trams" - også kendt som sporvogne.

Med få dage til jul er byen selvfølgelig fint pyntet op...

... fra top til tå!...

... og inde i alle kroge...

... blomstrer julestemningen liiige så fint!

Sporvognene kører i midten af alle gader og kræver et ekstra vågent øje fra billisternes side af.

Skal man f.eks. dreje til højre i et helt normalt lyskryds, så skal du køre ud i venstre vognbane og vente på, at de andre biler i samme retning er kørt over og SÅ kan man dreje til højre.

Runes ret havde 2 ud af 3 chilier på menukort, og den kære dreng fik da også sin stærke ret!

En "lille" skål til Rune med virkelig stærke nudler, en portion dampede "dumplings" (kød indbagt i en form for dej) og så en lækker portion stegte ris med lammekød til mig! MUMS! Vi bestilte ikke drikkevarer, for man får som regel serveret vand til - så sådan sparer man hurtigt mange penge. Samlet pris for hvad I ser på tallerkenerne: 26 AUD - dvs. ca. 126,50 DKK. Og vi havde svært ved at spise op, for der var rigtig meget mad!

Ruten fra da vi startede i onsdags til vi stoppede i går nat! Vi er nu oppe på lidt over 680 kørte kilometer!