onsdag den 17. juli 2013

En ægte australsk velkomst

Den første dag i orienteringsugen ( O-week) bød på ca. 2 timers gåen rundt i en sportshal fyldt med alle mulige stande vedr. skolestart og alt hvad vi har brug for at vide i den forbindelse.
Efter at have stået i en VIRKELIG lang kø, for at komme ind i hallen blev vi "budt velkommen" af denne fyr, som spillede på en didgeridoo iført hvid krigsmaling og et lille skørt.
Efter forskellige små taler (bl.a. fra en livvagt ved kysten, som virkelig lignede en fra programmet "Baywatch", haha!) og vores gåen rundt mellem standene kom denne dame ind (fra "Lone Pine Koala Sanctuary" - verdens største og ældste [fra 1927] dyrereservat af sin slags) med en koala på armen. Sikke et sødt, tykt og dovent dyr, haha! Koalaen er indrettet til kun at kunne spise eukalyptus-blade, hvori der er et stof (næsten en form for gift) som gør den træt. Derfor laver en koala ikke meget andet end at spise og sove (sikke et liv, hehe).

1 kommentar:

  1. Flot og spændende velkomst I har fået

    SvarSlet