lørdag den 20. juli 2013

Brisbane Botanic Garden + Toowong Cemetery

Ikke så langt fra hvor vi bor ligger et stort bjerg - Mt Coot-tha, som vi rigtig gerne vil bestige. Vejret har dog desværre ikke været til det endnu, fordi det alt for ofte er overskyet og til tider regner. Så for at kunne nyde udsigten blev denne tur udskudt igen, til fordel for en tur i Brisbanes botaniske have og en tur på en (ifølge nogen overset turistattraktion) kirkegård, Toowong Cemetery.
Begge steder er virkelig store og tæller hhv. 52 og 37,5 hektar!!
Haven bød dog ikke på meget andet end en masse grønne planter, hvilket nok skyldes, at det er vinter..
En blomst i en blomst i en blomst osv.

Kakao-bønner

Virkelig stor kaktus!

En kødædende plante, som desværre ikke fik den flue, der cirkulerede rundt om den

"Lidt" bambus, haha!

Mere bambus (panda-paradis)!


Lidt farver var der dog heldigvis at finde i haven

Kokos-nødder (jep, det her er ikke en botanisk have i Danmark)
Underligt træ med pigge

En forbi-passerende dame fortalte os, at dette er et kaffetræ. De røde bønner er færdige og klar til at blive brugt. Damen var meget begejstret for planten, og fortalte (på gebrokken engelsk), at hun var glad for at se planten dér, fordi hun også havde sådanne hvor hun kom fra.
Denne lille farverige fyr fløj frit omkring
Bonsai-træer i massevis..

Efter et par timer i haven tog vi videre til kirkegården, som ligger lige ved siden af. Toowong Cemetery blev grundlagt i 1866, hvilket mange af gravstederne også bærer præg af. I 1975 var kirkegården fyldt op, og der er ikke blevet begravet nogen siden da (pånær familiegrave). 
Stedet er imponerende pga. de mange tusind grave (over 120.000!!), og tankerne går på, at det her i hvert fald ikke er det rigtige sted at være ved midnat, en dag hvor det tordner, og der er fuldmåne (sikke et zombie-paradis, for dem der tror på den slags)! 
Gravene er ret så forskellige og bærer tydeligt præg af at nogle havde flere penge end andre. Dette ses muligvis også på hvor gamle nogle af dem blev - vi så bl.a. et gravsted for en der kun blev 7 timer gammel (suk), men også for nogle der er blevet over 90. 
Det føles lidt forkert at tage billeder af en kirkegård, og der er derfor heller ikke så mange igen. Stedet er dog også så stort, at jeg umuligt kan illustrere størrelsen ved bare et par billeder, men kun give Jer en lille fornemmelse heraf.
Når mørket (og uhyggen) har sænket sig er der mulighed for at få en spøgelses-tur på kirkegården .. hvilket IKKE er noget jeg skal nyde af!!
P.s. Det siges, at massemorderen Jack the Ripper (fra England) skulle være begravet dér.
Gravsteder og kors så langt øjet rækker

Hvis I kigger til venstre for Rune kan I ovre på bakken se, at der er endnu flere grave.

Hvis nogen kan forklare hvilken religion eller lignende, der bruger denne form for kors, så er de mere end velkomne til at skrive det i kommentarfeltet nedenunder.


Et gammelt kort over kirkegården .. dette burde give Jer en ide om hvor stort stedet rent faktisk er...

4 kommentarer:

  1. Tak for de mange billeder - det er virkelig en fornøjelse.
    Kh, Peder

    SvarSlet
  2. Det glæder mig rigtig meget at høre, Peder! Der ligger også et større arbejde bag, selvom det nu også er meget sjovt at forsøge at koge alle de forskellige oplevelser og indtryk ned til blog-indlæggene. Håber også, at kunne gøre jer klogere på Australien og på hvad dette fantastiske land har at byde på!
    Men mange tak for tilbagemeldingen i hvert fald :-)
    Kh. Helle

    SvarSlet
  3. Hej begge to - jeg er meget imponeret over denne side, både teksterne og de flotte fotos. Har I overvejet at lave en "håndbog" for andre unge, der har lyst til at studere i Australien? Det er dejligt, at i får set en masse.
    Kh Birgit

    SvarSlet
  4. Hej Birgit
    Har givet det en tanke eller to, men jeg tror desværre bare, at det er svært at generalisere tingene. For der er mange forskellige fremgangsmåder afhængigt af hvilket universitet man kommer fra og afhængigt af hvor man skal studere ;-) Så tror at det ville blive for stort et arbejde, især fordi tingene ændrer sig fra år til år på hvert universitet (i hvert fald på mit).
    Kh. Helle

    SvarSlet