Torsdag aften efter at vi havde været i biografen rullede vi så stille og roligt ud af Melbourne efter en anbefalet rute, som Rune havde fundet på nettet. Efter 1½ times kørsel og nu sammenlagt 937 kørte kilometer nåede vi til byen Bendigo (ca. 82.000 indbyggere) hvor vi gik i seng ved 23-tiden. Fra Bendigo kørte vi igennem byen Echuca (indbyggertal: ca. 13.000) og videre mod byen Albury (indbyggertal: ca. 45.000), hvor vi overnattede d. 27. december. Vi havde inden da fået os et tredje bad på et offentligt toilet, hvor lastbilchauffører kunne tage et bad. Aldrig i mit liv har jeg taget et SÅ koldt og insektfyldt bad! Jeg turde ikke, at få sæbe i øjnene af frygt for hvilke kryb, der ville hoppe over på mig! Men vi nåede til Albury, fik en god pizza og gik tidligt til køjs. Morgenen efter (d. 28. december) var dejlig lun og solskinsfyldt, og vi kunne tydeligt mærke, at vi var kommet længere væk fra Melbournes triste og grå vejr. Med 1.290 kørte kilometer drog vi mod The Snowy Mountains, som for alvor fik Footie noget at arbejde for. For det gik oooop og neeed og vi havde hele dagen igennem problemer med hørelsen pga. de store højdeforskelle. Men bjergene var virkelig smukke, vejret var perfekt (omkring 30 grader og solskin) og trods Footies lille tank (omkring 40 liter, tror vi) så nåede vi igennem bjergene uden problemer. Hen på den sene aften nåede vi til Canberra, hvor vi slog lejr på den nærmeste McDonalds, som gav os dagens aftensmad, strømforbindelse og sidste toiletture. Da vi parkerede bilen den dag (d. 28. december) var vi oppe på 1.749 km.
Canberra er som bekendt Australiens hovedstad, selvom mange nu engang tror at det er Sydney. Byen har ca. 367.000 indbyggere, ligger i sin egen lille stat "Australian Capital Territory" (ACT) og er Australiens 7. største by. Byen er ligesom Washington primært fokuseret på regeringen, det offentlige og alt hvad der dertil hører, og vi syntes også, at kunne mærke, at byen virkede lidt mere død.
 |
Et sidste billede fra Melbourne. Det handler om hvordan man skal passe på trams'ene (sporvognene), når man er i bil. |
 |
Melbourne ligger i staten Victoria, og Sydney ligger i staten New South Wales (NSW). |
 |
Vi kørte forbi adskillige store søer, som mest af alt lignede skove, der var oversvømmet, fordi der stak så mange træer op af dem. Vi har søgt på det på nettet, men har ikke kunne få forklaret "fænomenet". |
 |
Dette billede viser ikke The Snowy Mountains, selvom der dog heller ikke var sne på The Snowy Mountains. |
 |
Vi nærmer os Sydney! |
 |
Da vi nærmede os The Snowy Mountains så vi skilte såsom disse, og ikke mindst adskillige steder hvor man kunne leje snekæder til bilen! Det virkede SÅ surrealistisk, for vi kørte rundt i solskin og 30 grader. |
 |
Rune er her foran nogle rør, som udvinder energi fra vandet. 70 % af Australiens bæredygtige energi bliver produceret på denne måde i The Snowy Mountains. |
 |
Kort over The Snowy Mountains. |
 |
Bjerge! |
 |
Footie i bjergene! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar