tirsdag den 10. december 2013

Juleguf og grønt

I denne juletid (og for vores vedkommende også meget varme tid) "skal" man jo proppe sig i julegodter og lækker mad. Men når man så befinder sig på den anden side af kloden, og dagstemperaturen siger 30+ og ikke minus, ja så skal man jo stadig proppe sig, haha! - der er ingen undtagelse dér! Tværtimod er der kun gode argumenter og "undskyldninger" for at købe juleslik hernede, foooor vi har jo ikke prøvet det før, og skal jo bare lige smage :p Så her er en lille samling af hvad vi har købt indtil videre:
Australierne er vildt glade for tærter! Og har adskillige butikker, som bare sælger tærter (bl.a. "Pie Face"). Så Rune stemte ja til frugttærterne og jeg for "Christmas pudding" for det er også australsk jul så det vil noget! Derudover har vi købt nogle "Christmas bites", som er noget frugt i nogle tern. Vi er ikke just begejstrede, men så har vi da prøvet dem. Sidst men ikke mindst købte vi posen på 850 g slik for kun 5 AUD (dvs. ca. 25 DKK) til vores roadtrip fra Melbourne til Sydney. Australien er ikke kendt for deres vingummier, men posen så lækker ud, prisen var billig og nårh ja, så havde vi ikke prøvet dem før, haha! :D

Og så fandt jeg lige dette "lille" billede med denne "lille" peberfrugt i. Billedet er fra Perth, da vi en af dagene handlede i Woolworths (et supermarked ligesom Føtex - bare bedre!) Alle peberfrugterne var SÅ store, som den på billedet, såå sådan én skulle vi da også lige prøvet, og den smagte rigtig rigtig lækkert og udgjorde et helt mellemmåltid for Rune og jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar