To ud af de syv feriedage er så gået, og de næste fem stod på dykning og dykkercertifikat! De første to dage i det forløb bestod af teori (klasseundervisning) og pool-træning, hvor vi bl.a. lærte:
- at samle og skille dykkerudstyret
- at lave et buddy tjek (tjekke at ens buddy/ven har udstyret i orden)
- at skifte mellem snorkel og regulator (ilt) i vandoverfladen og dermed også lære hvordan man tømmer den for vand
- hvordan du "stabilisere" dig selv i vandet så du hverken synker til bunds eller ligger i vandoverfladen
- hvordan man bruger de forskellige dykker-tegn, så man kan kommunikere under vandet
- hvor vigtigt det er at bevæge sig langsomt og trække vejret dybt og ikke mindst HELE tiden
- hvor ofte man skal fjerne trykket i ørene for at undgå øreskader
- hvordan man bjerger sin buddy med alt udstyret på
- hvordan man fjerner sit vægtbælte under vandet og i vandoverfladen
- hvordan man tager sin BCD-vest (med tank, ilt og computer) af og på i vandoverfladen
- hvordan man renser sin maske under vandet
- hvordan man reagerer hvis man løber tør for ilt og f.eks. skal bruge ens buddy's ilt
Under pooltræningen skulle vi også vise at vi kunne svømme 200 meter uden nogen form for udstyr (ikke engang svømmebriller) og at vi kunne træde vande i 10 min.
Undervisningen bestod af at vi så film, som viste og forklarede de forskellige ting. Efter hvert kapitel i filmen skulle vi besvare en quiz på 10 spørgsmål, som omhandlede materialet fra filmen. Man skulle have 8 ud af 10 rigtige her. Efter de 4 quiz og 5 kapitler havde vi en skriftlig eksamen bestående af 50 spørgsmål, som opsummerede alt det vi havde lært. Rune fik 46 ud af 50 rigtige, og jeg 45 ud af 50.
Disse to dage fandt sted fra kl. 9:00 til ca. kl. 17:00 hvor PADI har deres butik/kontor, undervisningslokaler og svømmehal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar