mandag den 8. juli 2013

Boligjagt m. jetlag og skolestress

Jagten og indsatsen for at finde et permanent (og bedre) sted at bo er intens! Vi skriver og ringer rundt til alle mulige - desværre svarer alt for mange aldrig tilbage.. Et andet problem er også, at mange udlejningsperioder er på 7 (nogle gange 6) måneder, fordi de vil sikre sig, at stedet også er udlejet i den australske sommerferie. Idag har vi dog været ude at kigge på et sted, som ligger få minutters buskørsel fra UQ (University of Queensland). Prisen er rimelig, beliggenheden god, udsigten og interiøret LÆKKERT og nyt og vi kan bo der alle tre - Rune og jeg i et 'couple room' og Anders i et 'single'. 
Vi er dog blevet anbefalet at kigge på et par stykker, inden vi siger ja til noget.. Og ja, så er udlejningsperioden på 7 måneder eller til d. 28. januar. Vi har arrangeret endnu en 'inspection' på onsdag, og vi skal være ude af vores hostel torsdag morgen, såå nu må vi se hvad der sker.

Og ja, jetlagget kom ca. fredag, hvor vi midt på dagen var VILDT trætte og helt smadrede. Vi holdt os dog vågne, men har så også sovet ca. 10 timer hver nat siden vi ankom, haha! At uret er 8 timer foran kan kroppen også godt mærke, vi er dog heldigvis sultne på tidspunkter som vi plejer at være (morgen, middag og aften).

Vi har nu alle sammen fået vores student ID og et GO-card (ligesom DK's rejsekort). Jeg har fået styr på mine timer/hold, og skal derfor kun i skole onsdag og torsdag (skoleskema kommer snart op her på siden). Lørdag gik vi lidt rundt på campus, og vi har så småt styr på at finde rundt til de aller mest basale ting. Men men men .. campus er STORT! 

I går (søndag) var vi på museum, for benene trængte til lidt hvile. Gader hernede er så stejle, og det går ooop og neeed hele tiden - som var man i San Francisco! Museet var okay, men bød ikke på det helt vilde. Frokosten blev indtaget ved Brisbane River - et livligt sted med masser af mennesker (især på en søndag)! Der var mange boder og lækkert vejr (dog er det køligt i skyggen). Brisbane skyline er fantastisk og imponerende kombineret med de mange smukke og forskellige broer.

Vi har stadig kun et ordentligt netværk på UQ, så jeg har desværre ikke haft mulighed for eller tid til at lægge billederne ind på computeren. Men forhåbentlig finder vi snart et permanent sted at bo, og så skal I bare se løjer (og billeder)! Haha!

Kærlige hilsner fra den boligsøgende vandretøs
Helle <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar